Indretning af soveværelse

Et barn, som har svært ved at overskue sammenhænge og mening i sin verden, kan lave sin egen orden i tingene f.eks. ved at ville se de samme figurer fra en computerspil igen og igen eller ved at dyrke en interesse i påfaldende lang tid. Barnet kan forsøge at hamle op med kaos, som uoverskuelighed giver, ved på denne måde at skabe sin egen forudsigelighed. 

Formålet med en overskuelig fysisk struktur er at begrænse kaos mest muligt hos barnet, og at gøre det nemmere for barnet at forstå, hvad der skal forgå. Den fysiske indretning skal være Overskuelig med en tydelighed i forhold til, hvor man skal gøre hvad.

Hvis det er muligt, er det godt ar have forskellige steder til forskellige aktiviteter. I et hjem er der som regel et sted, hvor man spiser, et sted hvor man sover, et sted hvor man ser fjernsyn, m.m. I en institution vil det samme sted ofte blive brugt til mange forskellige aktivitter.

Både i hjemme og institutionen kan man kompensere for, at man er nødt til at bruge det samme sted til forskellige aktivitter ved at lægge et skriveunderlag på bordet, når bordet skal bruges til lege ved, en anden farve når der er lektielæsning og en dækserviet, når der skal spises. Man kan eventuel påhæfte et billede af aktiviteten på underlaget.

Mange børn med autisme har svært ved at fastholde opmærksomheden på det, der på vej til. Et billede kan hjælpe barnet med at huske. hvad der er i gang med. Når barnets opmærksomhed er fastholdt, skånes det mod at blive forstyrret af impulshandlinger på vejen. Barnet kan så matche billedet med et tilsvarende eller putter det i en lomme, når det er ved besttemmelsesstedet.

EKSEMPLER:

Den tydelig indretning af barnets værelset giver det tryghed og værelset er ikke mindre hyggeligt end andre børneværelser.

Visuelle Hjælpemidler

 Visuelle hjælpemidler har vist sig at være et virksomt redskab til at støtte børn med autisme til øget kommunikation og selvstændiggørelse. Børn med autisme har grundlæggende svært ved at forstå det talte sprog og de sociale signaler, der sendes gennem brug af kropssprog, mimik, gestus og blik. Hvis den voksne skal udtrykke sig via ting, billeder, fotos m.v. frem for med sprog og non-verbale udtryksformer, tvinges man til at udtrykke sig langt mere enkelt og tydeligt end ellers. 

Mens vi skal bruge 5 lange sætninger til at forklare, at nu skal vi i byen og købe ind, så kan et billede eller en ting være det enkle virkemiddel, som barnet med knytter til den selv samme bedsked. Vi siger ofte, at det visuelle hjælpemiddel, som er et dagskema, et støttesystem, kommunikations kort m.v., skal være så enkelt som muligt, at selv andre personer, som ikke har autisme, har forstået betydningen af det. Hvis vi andre ikke selv forstår det, ja, så kan vi heller ikke forvente, at barnet med autisme kan. Til gengæld kan man også regne med, at barnet ikke skal bruge særlig lang tid til at lære sit skema eller kommunikationskort at kende, før det bruger det bruger det aktivt selv. 

Kommunikation er der nemlig først tale om, når det bliver lettere for barnet og derigennem for de voksne omkring det.

PÅ alle alderstrin og hos børn, unge og voksne på alle udviklingstrin er den støtte, der kan gives igennem visuelle systemer og hjælpemidler, af stor betydning. 

Sociale historier

Sociale historier, eller "social stories", er opfundet af amerikaneren Carol Gray, der arbejder med børn med autisme på en skole i Michigan i USA.

Sociale historier er individuelt baseret og bruges både i hjemme og ved siden af undervisningen. Sociale historier kan bruges til at lære et barn med autisme at gebærde sig i forskellige sociale situationer. Metoden bruges til børn med talesprog, som kan læse nemme tekster. Metoden virker også for voksne med Aspergers syndrom.

En social historie er en lille fortælling om en social situation, barnet kan have svært ved. Det kan for eksempel være at børste tænder, at tage i mod en ny vikar i skolen, eller at gå i seng om aften. Den sociale historie fortæller barnet hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker. Historien er fortalt fra barnets synsvinkel og sværhedsgraden indrettes efter barnet.

Eksempel på Social stories

Behandling

Behandlingsmetoder

Autisme er en livslang tilstand, som ikke kan kurres. Men man kan hjælpe og støtte personer med autisme til klare en masse ting selv. Der findes mange måder at gøre deres hverdag lettere på.

ABA

Social Historie

ABA

ABA er den engelske forkortelse for Applied Behavior  Analysis, på dansk anvendt adfærdsanalyse. ABA er den videnskabeligt set bedst dokumenterede og mest effektive behandlingsmetode til børn med autisme. ABA er en almen psykoterapeutisk og pædagogisk metode, som er blevet særlugt udviklet og raffineret til behandling af autisme og lignende udviklings forstyrrelser.

Intet barn med autisme er for dårligt eller godt fungerende til kunne profitere af behandlingen. Det vigtigste er, at man råder over kompetencer, både teoretisk og praktisk, til at hjælpe det konkrete barn med det konkrete behov, uanset hvor meget eller lidt det kan.

Et menneskes adfærd- sprogligt, socialt, motorisk osv. bygger på et væld af hjerneprocesser. ABA-behandlingen er intensiv pædagogisk optræning af de processer, som ikke fungere ordentligt hos det pågældende barn. Behandlingen rettes mod alle relevante områder af barnets fungeren: sprog, socialt, samspil, leg, selvhjælps færdigheder, akademiske færdigheder, motorik, fritidsinteresser, kost, søvn osv. Al træning tilpasses nøje det enkelte barns niveau og specielle behov. Selve træningen forgår på forskellig måde, alt efter hvad der trænes på. Nogle gange trænes barnet en-til-en (et barn og en voksen) og andre gange med andre jævnaldrende.

ABA-skole i Libanon

Anvendt adfærdsanalyse har hovedsaglig været behandlingstilbud til børn med autisme i Nordamerika og Vesteutopa. Men i mellemøsten kommer der flere og flere ABA-Baserede institutioner. Og en af dem er ABA-skolen i Libanon.

Lidt syd for Beirut i landsbyen Ain Aanoub ligger Libanons eneste ABA-skole " Autism Learning Institute for Applied Behaviour Analysis hedder den på engelsk. Den blev startet i 2004 af et forældrepar til en dreng med autisme: Hussein Gharbieh og Chafica Mansour Gharbieh, som er forældre til Ali Gharbieh. Begge forældre har studeret anvendt adfærdsanalyse i England.

Autism Learning Institute for Applied Behaviour Analysis drives af en ikke-kommerciel forening, der har et formål om at udbrede kendskab til både autisme og anvendte adfærdsanalyse i Libanon. I Libanon er der begrænset viden om autisme og begrænsede ressourcer til børn med autisme, og derfor tilbyder ABA-skolen ikke kun undervisning og træning til børn med autisme, men også udredning af børn, der mistænkes for autisme, og efteruddannelse til lokale fagfolk.

Fordomme & Myter

1. En autist er klumpet, dum og er primitiv i sin opførsel.
-  Det er forkert.De autister der har en betydelig hjerneskade er sådan som fordommen beskriver til en vis grad. Men det er en meget lille del af dem der autistisk, og årsagen er en anden (hjerneskaden) end de der har autisme uden hjerneskade.

2. Autister er voldsomme, mærkelig og farlige.
- Det er forkert. De kan have temprement, men er oftest generte, at de holder det indeni sig selv. Nogle autister kan have en aparte adfærd, men er man rummelig er der absolut ingen problemer.

3. Autister er kedsommelige mennesker uden initiativ.
- Det er forkert. Hvis man respektere deres særheder og snakker om et emne der intresserer dem, så er de ikke kedelige. 

4. Forkert kost kan give autisme eller bidrageyde til udvikling til autisme. F.eks. mad med gluten.
- Der er ingen belæg eller beviser for at forkert kost kan forværre en autisme der er der allerede. 

5. Alle autister har særlige evner lige som Dustin Hoffmans figur i filmen Rainman.
- Dette er en misforståelse. Mennesker med autisme, som har særlige evner, betegnes som "savants", og dem er der kun ca. 25 af verden over. Mennesker med autisme har ofte evnen til at fokusere på et emne i lang tid ad gang. Denne evne til at fokusere kan gøre dem til eksperter inden for et felt som f.eks. matematik, men det skal siges, at autisme ofte går hånd i hånd med indlæringsvanskeligheder, og det derfor langt fra alle autister, der er eksperter. 

6. Autisme er en sygdom.
- Autisme er ikke en sygdom, men en udviklingsforstyrrelse. Det er en kompliceret tilstand, som kan forårsaget af anderledes udvikling af hjernen eller andre biologiske faktorer.

7. Autister kan ikke lære noget.
- Får et barn med autisme den rette hjælp og støtte, kan han eller hun komme til at udnytte sit fulde potentiale.

8. Autister ønsker slet ikke at have nogen form for social kontakt.
- Autister vil ofte meget gerne have venner, men har svært ved det pga. af deres tilstand.

9. Autisme opstår på grund af forældres afvisning og dårlige behandling af barnet.
- Autisme har absolut intet at gøre med opdragelse, eller hvordan forældre behandler deres børn.

10. Autister har ingen fantasi.
- Autister kan sagtens skabe fantasiverdener. Derimod kan de have svært ved at forstille sig ting, de ikke har prøvet før.