11. august 2012

Historisk tilbageblik

Børnepsykiater dr. Leo Kanner (1894 - 1981) var den første, der i en videnskabelig afhandling beskrev en gruppe børn, som han ud fra sine præcise iagttagelser vurderede led af "autistisk forstyrrelse af affektiv kontakt", en psykisk forstyrrelse, der senere blev betegnet som "tidlig infantil autisme". Kanner offentliggjorde sin artikel i 1943. Artiklen var bygget op omkring meget nuancerede beskrivelser af 11 børn, overvejende dreng, alle med alvorlige psykiske forstyrrelser.

Der gik kun et år fra Leo Kanner havde offentliggjort sin afhandling om 11 autistiske børn, til videnskabsmanden dr. Hans Asperger (1900 - 1980) i 1944 fremlagde sin doktordisputats. Aspergers konklusion mindede i høj grad om Kanners opnåede resultat. Der dog uenigheder på nogle få områder, specielt på det område, der omhandler det verbale sprog. I Kanners artikel blev børnes sproglige færdigheder beskrevet i mindre positive vendinger, hvorimod Asperger slog fast, at de fleste observerede børn havde et flydende og velfungerende verbalt sprog. I 1992 blev Asperger syndromet optaget i de internationale diagnoselister.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar